Tilmeld dig vores nyhedsbrev

FAKTA: Deponering af thorium

Thorium er et af de grundstoffer, der allerede findes i hele Kvanefjeldet. Derfor har der i millioner af år været en lille og ubetydelig udvaskning af thorium og uran i Narsaq-elven. Der er ingen fysisk forbindelse mellem projektfaciliteterne og drikkevandet ved Narsaq. Thorium kommer med op som biprodukt, når de sjældne jordarter bliver udvundet. Det har ingen kommerciel værdi. Derfor lægges affaldet indeholdende thorium tilbage og opbevares som restaffald i et sikret område. Hvis det helt usandsynlige skulle ske, at affaldet løber ud på fjeldsiden, vil det kun ganske kortvarigt have en lille indflydelse på naturen. Det vil ikke påvirke Narsaqs drikkevand. Det vil formentlig kræve et kæmpe jordskælv for at ske. Alle tænkelige scenarier i den forbindelse er blevet undersøgt. Hvis der på et tidspunkt opstår et marked for thorium, så vil thorium som restaffald kunne udnyttes kommercielt. Arbejdet og håndteringen af thorium er grundigt beskrevet i VVM’en.

FAKTA: Sjældne jordarter gør verden grønnere

Kvanefjeldet indeholder sjældne jordarter. De vigtigste er Neodymium, Dysprosium, Praseodymium og Terbium. Disse fire metaller bruges til at udvikle verdens stærkeste magneter, som bl.a. bruges i elbilers motorer og vindmøllernes turbiner. Det er en branche, hvor der i de kommende år forventes en enorm vækst. Næsten alle elektriske biler indeholder sjældne jordarter i elmotorerne og med en forventet stigning fra 7 mio. elbiler årligt til 140 millioner, så stiger behovet markant. Også elcykler, elknallerter, industripumper, computere og mobiltelefoner indeholder sjældne jordarter. Det forventes, at Kvanefjeldet kan levere 15-20 % af verdensmarkedets behov for sjældne jordarter. Grønland vil blive et førende land i bekæmpelsen af verdens CO2-udledning.

FAKTA: Kvanefjelds bidrag til Grønland og verden

Kvanefjelds-projektet er aktuelt i offentlig høring. Projektet vil skabe 900 arbejdspladser. Det økonomiske bidrag til statskassen vil være 1,5 mia. kr. om året i løbende priser. Samtidig vil de sjældne jordarter udgøre ca. 15-20 % af behovet på verdensmarkedet og dermed gøre verden grønnere. Grønland kan derfor være en markant bidragsyder til at reducere den globale CO2-udledning. Kvanefjeldet vil tilbyde mange forskellige typer jobs. Det vil være muligt at blive boende i byerne på kysten, arbejde et antal dage på Kvanefjeldet og have fri et antal dage.

 

FÅ SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL OM KVANEFJELD

 

Generelt om projektet

Kvanefjeld er unik. Det indeholder en af verdens største forekomster af sjældne jordarters metaller (REE), som er i meget høj efterspørgsel over hele verden, fordi de er nødvendige for den grønne udvikling.

Verden har brug for Kvanefjeld, og projektet bliver en succeshistorie for Grønland og for Greenland Minerals i mange årtier. Grønland kan blive en central aktør i den globale kamp mod klimaforandringer med mere end 900 faste job, der arbejder for en bedre fremtid.

Samtidig kan Grønland opnå en indtægt på anslået 1,5 milliarder kroner om året i løbende priser, der skal bruges på velfærd og udvikling i Grønland og det vil være et stort skridt i retning af et mere selvbærende Grønland.

I alt anslås det, at Grønland vil få 56 milliarder kroner af projektet.

De sjældne jordarter (REE) er årsagen til Kvanefjeld-projektet, og mere end 90 % af projektets indtægter kommer fra REE.

Ingen andre steder i verden kan man finde reserver af REE som i Kvanefjeld, og de er i stor efterspørgsel over hele verden.

Der er kun en mindre andel af uran og thorium i jorden. Minedrift procedure vil opnå anslået 1,1 procent REE per ton og 0,03 procent uran per ton.

Sjældne jordarter (REE) er en gruppe af specialmetaller med unikke fysiske og kemiske egenskaber.

I dag dominerer Kina verdensmarkedet i forhold til sjældne jordarter. Kvanefjeld vil dog kunne levere 10-15 procent af verdens efterspørgsel.

Disse metaller er i høj efterspørgsel globalt, fordi de er afgørende for en bred vifte af smarte og rene teknologier som elektriske køretøjer, vindmøller, industrielle pumper og smartphones.

Det er ikke teknisk muligt at efterlade uran i jorden, da det er en del af det materiale, hvorfra sjældne jordarter udvindes.

Uranet vil blive anvendt i kernekraftproduktionen, som i dag leverer 18 % af elektriciteten i OECD-landene (26 % i EU). Den nukleare brændselscyklus producerer stort set ingen udledning af drivhusgasser.

Om Greenland Minerals

Undergrunden tilhører Grønland, og Grønland vil drage stor fordel af minedriften. Greenland Minerals har investeret flere hundrede millioner kroner i forskning og planlægning i håb om at få tilladelse til at foretage minedriften.

Hvis projektet gennemføres, vil det være til gavn for alle parter. Grønland, lokalsamfundet, Greenland Minerals og det globale klima.

Greenland Minerals Ltd er et australsk baseret mineselskab med stor erfaring på dette område. Projektteamet består af branchefolk fra hele verden og støttes af internationalt anerkendte ekspertkonsulenter.

En stor del af forberedelsesarbejdet er udført fra vores kontor i Nuuk i samarbejde med internationale eksperter. Greenland Minerals ønsker at være en del af lokalsamfundet nu og i fremtiden.

Det grønlandske selskab Greenland Minerals A/S, der ejer Kvanefjeld-licensen, ejes 100 % af Greenland Minerals Ltd, der er et australsk selskab. Greenland Minerals Ltd er dermed moderselskab, og Greenland Minerals A/S er et datterselskab.

Chahood Capital Ltd er et andet datterselskab, der er 100 % ejet af det australske moderselskab Greenland Minerals Ltd. Det er blevet hævdet, at hovedparten af aktierne i Greenland Minerals A/S ejes af Chahood Capital Ltd, ligesom det hævdes, at Chahood Capital Ltd er uafhængigt af Greenland Minerals Ltd. Begge dele er forkerte.

Greenland Minerals A/S er 100 % ejet og kontrolleret af 

Ejerstrukturen i Greenland Minerals A/S er en historisk arv, fra da projektet blev opkøbt i 2007. Det er Greenland Minerals Ltd.'s hensigt at opløse Chahood Capital Ltd., at forenkle ejerstrukturen, hvorved Greenland Minerals Ltd. bliver eneejer af Greenland Minerals A/S.

Projektets gevinster for Grønland

Indtægter fra skatter og afgifter til Grønlands Selvstyre og Kommune Kujalleq vil være et stort skridt på vejen til et mere økonomisk selvbærende Grønland.

Det anslås, at de årlige skatter og royalties i gennemsnit vil 1,5 milliarder kroner om året i løbende priser.

I løbet af projektets levetid vil de samlede skatter og royalties beløbe sig til cirka 56 milliarder kroner i løbende priser.

De enkelte skatter og royalties er angivet i nedenstående tabel.

Nej. Der findes mange bestemmelser i grønlandsk lovgivning, der beskytter Grønlands interesser, herunder lovgivning om mineralressourcer og beskatning som sikrer, at skatter betales i Grønland.

For det første kræver råstofloven, at der kun kan udstedes en udnyttelseslicens til et aktieselskab, der er registreret i Grønland. Et sådant selskab kan ikke beskattes i fællesskab med andre selskaber eller med andre grønlandske eller udenlandske selskaber inden for samme koncern.
Et grønlandsk aktieselskab beskattes af resultaterne af selskabets grønlandske aktiviteter, uanset hvem der ejer selskabet.

I henhold til indkomstskatteloven beskattes en grønlandsk virksomhed inden for råstofområdet med 25 % selskabsskat af årets resultat.

Hvis der udbetales udbytte, udbetales der 36 % skat af udbyttet til Grønland.
Udbytteskatten opkræves og betales som kildeskat ved udbetaling af udbyttet. Det er derfor ikke muligt at udbetale udbytte til moderselskabet i udlandet uden at betale udbytteskat til Grønland.

Indkomstskatteloven indeholder bestemmelser om "interne afregningspriser", der kræver, at udenlandsk ejede virksomheder skal fremlægge skriftlig dokumentation til skattemyndighederne for transaktioner med udenlandske ejere.

Verden har brug for sjældne jordarter til grønne teknologier, og Kvanefjeld har en af de største forekomster i verden.

Derfor er projektet en stærk business case for Grønland, både i forhold til at demonstrere sin evne til at samarbejde med udenlandske investorer på sine egne vilkår - og samtidig vil det bidrage væsentligt til den globale indsats for at bekæmpe klimaforandringerne.

Både i anlægsfasen og når minen er i drift, vil projektet skabe mange arbejdspladser. Over 900 faste job i Grønland – de fleste i Narsaq.

Økonomisk vil projektet også gavne befolkningen i Narsaq og resten af Grønland. Greenland Minerals vil investere i en ny dybvandshavn, forskellige adgangsveje, forarbejdningsfaciliteter, et beboelsesområde og et nyt kraftværk.

Dette vil være vigtigt i Narsaq, hvor samfundet er udfordret af høj arbejdsløshed og oplever et fald i befolkningstallet, efterhånden som de unge forlader området på grund af magre fremtidsudsigter. Projektet vil sikre, at alle forandringerne sker med respekt for de lokale i området.

De nye job vil være:

a) Ufaglærte job som gravemaskinefører, lastbilchauffører, borfører, anlægsoperatører osv.

b) Faglærte job som tilsynsførende, administrativt personale, sundheds- og sikkerhedspersonale, landmålere, ingeniører, geologer osv.

Så mange arbejdspladser som muligt vil være for de lokale i området, mens medarbejdere udefra kommer til at bo i nyopførte beboelsesområder tættere på anlægget.

Fakta om sjældne jordarter (REE), uran og thorium

Sjældne jordarter (REE) er en gruppe af specialmetaller med unikke fysiske og kemiske egenskaber. Der er i alt 17 REE'er.

Kvanefjeld har verdens største reserve af REE.

Mere end 90 % af omsætningen fra Kvanefjeld kommer fra de fire sjældne jordarter: Nd (neodym), Pr (praseodymium), Tb (terbium) og Dy (dysprosium).  De kaldes 'magnetmetaller', fordi de laver verdens stærkeste permanente magneter.

Mange højteknologiske produkter afhænger af de unikke egenskaber ved sjældne jordarter: vindmøller, elektriske køretøjer, genopladelige batterier, mobiltelefoner, fladskærms-tv, bærbare computere og diskdrev osv.

Over hele verden bliver der gjort en stor indsats for at reducere CO2-emissionerne. Mange af tiltagene for at spare CO2 er afhængige af højteknologiske produkter, som indeholder sjældne jordarter. Derfor er der meget stor efterspørgsel efter disse metaller.

I dag sidder Kina på ca. 90 % af markedet for sjældne jordarter. Dette kan Kvanefjeld være med til at ændre på.

Uran er et naturligt forekommende grundstof, der findes i jordskorpen.

Kvanefjeld indeholder små mængder (ca. 0,03 %) uran, som kun vil blive solgt til brug i atomkraftværker og i henhold til sikkerhedsbestemmelser fra internationale myndigheder. Omkring 18 % af elektriciteten i OECD-landene (26 % i EU) kommer fra atomenergi.

Der er ingen specifikke miljøvirkninger af uran, og den lokale befolkning i Narsaq vil ikke blive udsat for yderligere bestråling end den nuværende baggrundsstråling som følge af efterforsknings- og mineaktiviteterne.

Der træffes en lang række forholdsregler for at beskytte medarbejdernes sundhed med strenge hygiejnestandarder, åndedrætsværn osv.

Thorium er ligesom uran et naturligt forekommende radioaktivt grundstof, der findes i jordskorpen. Kvanefjeld indeholder thorium. Da det ikke har nogen kommerciel værdi, vil det forarbejdede thorium - som i bund og grund er sten fra Kvanefjeld - blive deponeret i den vandtildækkede tailingsfacilitet Taseq.

Det tiloversblevne thorium må ikke sammenlignes med radioaktivt affald fra et kernekraftværk. Det er derimod naturlige stenstykker fra Kvanefjeld med samme lave niveau af radioaktivitet, som den øvrige klippe.

Taseq-søen er ideel til opbevaring af tailings, fordi den har naturligt uigennemtrængelige stenstrukturer. Der er intet liv i søen, og vandet er udrikkeligt. Thoriumindholdet i tailings-depotet vil være mellem 0,02 og 0,36 %. Omfattende undersøgelser har vist, at det ikke er skadeligt for miljøet eller menneskers sundhed.

Påvirkning af miljøet

I mere end 10 år har mere end 30 uafhængige internationale organisationer og eksperter arbejdet med alle tekniske aspekter for at sikre, at projektet er bæredygtigt.

Et særligt fokusområde er beskyttelsen af det unikke grønlandske miljø.

Minen vil først blive etableret, når det er blevet klarlagt, at mineaktiviteterne kan udføres miljømæssigt ansvarligt.

Fluorid er et potentielt forurenende stof, som kommer fra opløsningen af natriumfluorid (NaF) i procesvandet.

Det er hensigten at genvinde procesvandet i den udløsende fase og lade det passere det gennem et rensningsanlæg, hvor det vil blive nyttiggjort som et  flusspat-produkt, der kan sælges på markedet.

 

Det er en betingelse for myndighedernes tilladelse, at der der er en plan på plads, der sikrer, at minen kan lukkes på en sådan måde, at det lokale miljø ikke bliver forurenet.

Støv og støj

Det er uundgåeligt med en grad af støj i forbindelse med minedrift.

Støjniveauet i Narsaq vil dog leve op til retningslinjerne for blandede bolig- og erhvervsområder.

Der vil blive produceret støv, når der sprænges i minegraven, og når køretøjer kører på vejene.

Mængden af støv vil være under grænseværdierne selv i små afstande fra minen.

Mængden af støv, der er aflejret uden for den røde linje, der er markeret på billedet, vil være under grænseværdierne. Det betyder f.eks., at selv den gård, der ligger tættest på minen, ikke påvirkes væsentligt.

Ja. Der er flere foranstaltninger, der vil blive anvendt for at reducere støvniveauet.

Greenland Minerals vil bruge velkendte og gennemprøvede metoder, herunder støv indeslutningsmetoder såsom vandsprøjtning, saltspredning osv.

Støvet vil have den typiske sammensætning, som det materialer det kommer fra.

Den største kilde til støv er de uforseglede veje i mineområdet. Disse veje vil blive bygget af lokalt fremskaffet grus og gråbjerg.

Omfattende undersøgelser har konkluderet, at der ikke er skadelige niveauer af stråling i støvet, og dermed har støvet ingen negativ effekt på planter, dyr eller mennesker, der enten bor i eller besøger området.

Nej. Mængden af støv vil være under grænseværdierne selv i små afstande fra minen.

Omfattende undersøgelser viser, at støv ikke vil resultere i negative virkninger på planter, dyr eller mennesker i dalen.

Drikkevand

Vandsystemerne i og omkring mineområdet er ikke forbundet med drikkevandsforsyningen i Narsaq. Det vil således fortsat være muligt at drikke vandet i Narsaq, når minen er i drift.

Dette er blevet undersøgt meget nøje af eksperter, og svaret er nej.

Der vil ikke være nogen væsentlig indvirkning på Narsaqs drikkevand fra vandstænk fra minedriften. Drikkevandet vil fortsat leve op til Grønlands vandkvalitetskriterier, når minen er i drift.

Bunden af Taseq-søen består af uigennemtrængelig krystallinsk bjergart.

Før produktionsplanen i henhold til §19 bliver godkendt af regeringen, vil yderligere geotekniske boringer blive afsluttet for at bekræfte dette.

Det vil stadig være muligt at drikke vandet i Narsaq.

Selv i det yderst usandsynlige tilfælde at dæmningen styrter sammen, vil det materiale, som vil blive frigivet - herunder dæmningens byggemateriale, vand og tailings - ikke flyde ind i drikkevandsområdet.

Dyreliv

Støj og visuelle forstyrrelser vil forårsage lokale forstyrrelser for terrestriske fugle og pattedyr. Påvirkningen fra denne forstyrrelse er imidlertid blevet vurderet til at være lav.

Anlægsarbejde på havnen vil forårsage midlertidige forstyrrelser for havdyr i og omkring Narsap Ilua - primært i form af støj, vibrationer, turbiditet og visuelle forstyrrelser.

Eksperter har undersøgt dette meget grundigt. Fiskeriet i området vil ikke blive påvirket af projektet.

De projektrelaterede ændringer af Narsaq-elven vil ikke have nogen væsentlig indvirkning på bestanden af ørreder.

Projektet vil trække vand fra Narsaq-elven, men det vil kun ske på tidspunkter af året, hvor flodens strøm er stærk.

Landbrug

Nej. Uden for mineområdet vil ligger koncentrationerne et godt stykke under grænseværdierne.

Omfattende undersøgelser viser, at støv fra minen ikke indeholder skadelige niveauer af metaller og således ikke vil resultere i en negativ påvirkning på planter, dyr eller mennesker i dalen.

Projektet vil ikke have en negativ påvirkning på disse aktiviteter, hverken som følge af støj, radioaktivitet, aflejring af støv eller tab af visuel herlighedsværdi.

Projektet vil derimode skabe nye økonomiske muligheder for salg af lokalt producerede landbrugsprodukter.

Deponering af mineaffald (tailings)

Det er meget usandsynligt, at der vil ske skade på dæmningen. Eksperter har dog alligevel vurderet konsekvenserne ved en skade. Deres undersøgelser viser, at det ikke vil medføre nogen sundhedsrisiko for mennesker.

Narsaqs drikkevand kommer fra et andet område, der fysisk er adskilt fra det område, der ville blive ramt af en dæmningssvigt. Narsaqs drikkevandsforsyning ville således fortsætte upåvirket. Det vil også fortsat være muligt at spise fisk fanget i Ilua bugten efter et dæmningssvigt.

Hvis dæmningen skulle svigte, ville det materiale, der ville blive frigivet, herunder dæmningens byggemateriale, vand og tailings flyde ned i Narsaq- dalen, som ikke anvendes til menneskelige formål.

Det frigivne materiale ville have lave koncentrationer af metaller. For nogle få af metallerness vedkommende ville koncentrationerne i en kortere periode være marginalt over grænseværdierne. VVM'en viser, at alle metaller vil være inden for de vejledende grænseværdier inden for to år. Materialet vil dog forinden være blevet fjernet eller renset.

Dæmningen ved depotet af tailings i Taseq-søen er designet til permanent at kunne modstå seismiske begivenheder som rystelser eller jordskælv.

Bredden af dæmningen vil være 247 meter i bunden - svarende til 2,5 gange længden af en fodboldbane. Som sådan er det yderst usandsynligt, at dæmningerne vil blive påvirket af et jordskælv. Dæmningerne er designet til at modstå et jordskælv af størrelsesorden M5.4. Et jordskælv af den størrelsesorden finder sted én gang i løbet af en 10.000-årig periode.

Jordskælv opstår langs brudflader i jordskorpen. Den højeste tæthed af brudflader findes langs de tektoniske pladegrænser. Projektområdet ligger ca. 800 km fra den nærmeste aktive pladegrænse.

Nej. Canada har ikke et nationalt forbud mod  anvendelse af "søer" til opbevaring af tailings, men der er særlige miljøkrav, når der i en sø (eller et andet vandområde) lever fisk.

Canada er en føderation, og der er primært de enkelte provinser, der forvalter miljølovgivningen. Hver provins har omfattende regler for håndtering af tailings.

Det centrale spørgsmål er, om en "sø" - eller et andet lukket naturligt vandområde - understøtter en fiskebestand. Hvis den understøtter fisk, skal er der strenge procedurer der skal overholdes, før der kan gives godkendelse til deponering.

Taseq-søen har ingen fisk og er klassificeret som "lav biodiversitetsværdi". Taseq-søen ville ikke blive klassificeret som en "sø" under de canadiske regler.

Ja. Tailings kan deponeres på på to forskellige måder, som begge er miljømæssigt forsvarlige. Den ene er et vådt dække, hvor mineaffaldet er dækket af vand. Det andet er et tørt dække, hvor mineaffaldet er dækket af ler, sand, sten og grus.

Om tailings i Taseq-søen skal dækkes med vand eller tørt materiale, besluttes af myndighederne.

Hvis myndighederne vælger et tørt dække, vil der ikke være nogen risiko for, at procesvand fra minedriften fra med tailings kan flyde ned til Narsaq-dalen som følge af et dæmningssvigt.

Udledning af drivhusgas (CO2)

Kvanefjeld-projektets CO2-regnskab består af tre 3 niveauer:

A) Effekt på Grønlands nationale emission.

B) CO2-reduktion fra brugen af magnetmetaller fra Kvanefjeld i motorteknologi i stedet for fossile brændstoffer.

C) CO2-reduktion fra elektricitet produceret med uran.

Det anslås, at den kombinerede virkning af A), B) og C) er en global reduktion i CO2-emissioner på op til 15 millioner tons om året efter de første år med mineproduktion og op til ca. 90 millioner tons om året efter 10 års produktion, når man sammenligner med det nuværende emissionsniveau.

Forklaring:

A) Model 1 er at bygge et 59 MW dieseldrevet kraftvarmeværk ved siden af koncentratoren for at levere strøm til projektaktiviteterne. Dette vil føre til en stigning i Grønlands emissioner på 240.000 mio. tons drivhusgasser i driftsfasen. Model 2 er at bygge et vandkraftværk med en kapacitet på 35 MW (hvilket vurderes muligt i VVM'en), hvilket vil udlede ca. 104.000 tons mindre om året – svarende til en reduktion på 43 % i det årlige CO2-emissionsniveau.

B) Kvanefjeld kan levere 15-20 % af verdens efterspørgsel efter magnetmetaller. Disse metaller anvendes i produktionen af magnetiske motorer til fx elbiler, der erstatter fossile biler - dette vil understøtte en reduktion i CO2-emissioner på 8,4 millioner tons pr. år i minens første leveår.

Over en 10-årig periode kan magnetmetaller fra Kvanefjeld understøtte en reduktion på omkring 84 millioner tons CO2 om året i forhold til det nuværende CO2-emissionsniveau - i det omfang, de anvendes i motorteknologi, der gør det muligt at udskifte biler med fossilt brændstof. Dette er et centralt element i projektets forretningsplan.

C) Endelig vil de ca. 500 tons uranoxid, som projektet årligt vil producere som et biprodukt, blive anvendt til produktion af elektricitet på atomkraftværker uden for Grønland (i Europa). Dette vil føre til en global reduktion af CO2-emissioner på ca. 7 mio. tons om året.

Dermed kan man se projektets overordnede CO2-bidrag som en reduktion.