Fra offshore vindmøller til de nyeste smartphones er sjældne jordarter en del i vores rene energikilder, i vores intelligente teknologi og faktisk i næsten alle aspekter af vores liv.

Sjældne jordarter er essentielle for en klimavenlig fremtid med intelligente teknologier uden fossilt brændstof. De findes i batterier, magneter, elbiler og højteknologiske enheder.

 Uses Icons

En epoke forbundet med urbanisering, klimaforandringer, automatisering, konkurrence om ressourcer, digitalisering, renere energi, forbindelser.

En epoke præget af en bølge af innovative nye produkter, nye teknologier, effektiv energi og materialeforbrug, der møder nye forbrugerbehov. Produkter og teknologier der er bærbare, intelligente, digitale, opkoblede og vigtigst ‒ ”grønne”.

Bølgen af innovation understøttes af stadigt mere specialiserede enheder, der afhænger af ”mindre” metaller eller specialmetaller for at gøre eksisterende teknologier mere effektive og muliggøre udviklingen af nye teknologier. Sjældne jordarter er specialmetaller og er afgørende for udviklingen teknologi.

Sjældne jordarter er centrale for produktionen af ren energi og er en førende drivkraft for, at en række nye teknologier til ren energi kan vokse frem, og bidrager dermed til at reducere udledningen af drivhusgasser og afhængigheden af fossile brændstoffer.

Sjældne jordarter er verdens stærkeste permanente magneter, hvilket er nøglen til lav vedligeholdelse af vindkraft, hybrid- og elbiler, samt et stort udvalg af elektroniske enheder. Sjældne jordarter bruges som fosfor i fladskærmsfjersyn og smartphones. De indgår også i genopladelige batterier.

Sjældne jordarter er derfor en hjørnesten i væsentligste initiativer som regeringer over hele verden iværksætter for at forbedre energieffektiviteten, øge produktionen af vedvarende energi og mindske udledningen af drivhusgasser. Initiativer iværksat af regeringer vil udgøre over halvdelen af den øgede efterspørgsel frem mod 2025, hvilket giver en meget stærk udsigt for efterspørgslen efter sjældne jordarter i makroperspektiv.

Uran er det brændsel, der bruges til at producere elektricitet i kommercielle atomkraftværker.

Atomkraft er den eneste kilde til energiproduktion uden udsving (grundlast), der ikke frigiver kulstof til atmosfæren.

I 2016 producerede kommercielle atomkraftværker 2.490 TWh elektricitet, eller ca. 10,6 % af verdens samlede elproduktion. Der er i øjeblikket 58 nye atomkraftværker under opførelse, og der er planer om yderligere 160. Denne produktion er central for de globale bestræbelser for at håndtere klimaændringernes effekter.

De største producenter af uran inkluderer Kasakhstan, Canada og Australien.

Zink er blevet brugt af menneskeheden i tusindvis af år.

Zink anvendes mest som et antirustmiddel, og galvanisering (zinkbelægning af jern eller stål) er den mest udbredte form. Halvdelen af alt zink, der produceres i dag, bruges til at galvanisere stål for at forhindre rust.

Zink anvendes i messing, hvor kobber blandes med alt fra 3 % til 45 % zink.

Zink er også et vigtigt sporingselement for biologisk liv fra mennesker, dyr, planter og mikroorganismer.

Zinkmarkedet har i øjeblikket nået historiske højder, og udsigterne på mellemlang sigt er positive på baggrund af bekymringer om den langsigtede forsyningssikkerhed.by concerns about long term supply.

Fluorit (CaF2) er et industrielt mineral, der anvendes i flere kemiske, keramiske og metallurgiske processer.

Markedet for fluorit har en global værdi på cirka US$ 2 milliarder og en årlig efterspørgsel på 6 Mt årligt.

De langsigtede udsigter for væksten i den globale efterspørgsel på fluorit er positive og forventes at overstige den globale BNP-vækst de næste 10 år.

Kina og Mexico er i dag de førende globale producenter og ansvarlig for ca. 80 % af produktionen i verden.